Viser opslag med etiketten Blog challenge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blog challenge. Vis alle opslag

8.4.11

Dag 29 (Dagens outfit)

Striktrøje - Gina Tricot, nederdel - Weekday, strømpebukser - Bik Bok, knæstrømper - H&M, ring - Topshop (ny), solbriller - H&M

Jeg snyder altså lige lidt, da dette outfit er fra igår ;-) Idag har jeg nemlig masser af planer, så jeg har slet ikke tid til at tage dagens billeder. I skolen har vi idag engelsk prøve, puh der bliver hårdt. Efter prøven er veloverstået (og jeg forhåbentlig har fået 12 i alting, ahem....) skal jeg bruge resten af dagen med min dejlige moster. Jeg skal også overnatte ved hende, så i må have en festlig fredag!

x

7.4.11

Dag 28

"Et billede af dig fra sidste år og nu - hvordan har du ændret dig?"


D. 21. juni 2010

D. 30. marts 2011

På en måde har jeg ændret mig utrolig meget siden sidste år. Jeg føler mig 100% mere moden og hvis det ikke er for meget at sige - så mere voksen. Selvom det "kun" er et år siden, så er jeg bare psykisk et helt andet sted nu end jeg var dengang. Jeg har været igennem en masse ting, rigtig mange opture og rigtig mange nedture, og jeg føler bare på en måde at jeg ligesom er vokset med oplevelserne og blevet et større menneske end dengang. Hvis vi kigger på det stilmæssige, så har jeg helt klart ændret mig. Ikke fordi jeg ikke ville gå sådan klædt nu, men jeg er meget mere "med på moden" end jeg var for et år siden. Jeg er også begyndt at have min egen stil, og jeg kan gå målrettet efter tøj, fordi jeg ved hvad der passer til mig, min krop og mit humør. Sidste år var jeg meget mere "almindeligt" klædt, nu (føler jeg mig i hvert fald) mere moderne og jeg føler mere at jeg skiller mig ud fra mængden. Jeg ved godt at det er store ord fra en 15 årig, men det er nu engang sådan at jeg har det. Det kan godt være at det ikke er sådan at andre mennesker ser mig, men det er altså svært at udtrykke hvordan man har det så andre kan forstå det og relatere til det.


Det er intet mindre end utroligt hvordan en person kan ændre sig så meget på et år(!), men nu føler jeg at jeg ligesom har fundet mig selv. Jeg ved ikke om i overhovedet kan relatere til hvad jeg mener? Har i oplevet det jeg skriver, på egen krop? Jeg er nysgerrig, så i må endelig gerne skrive lidt om hvordan i føler i har ændret jer, hvis i altså har :-)

kys og godnat!

6.4.11

Dag 27


"En samling du har".

Jeg havde fuldstændig glemt at jeg skulle færdigøre blog challengen. Så her får i dag 27, en del forsinket :-) Den samling jeg vil vise jer er min hatte samling. For omkring et år siden blev jeg fuldstændig skudt i "hatte tendensen" så jeg gik ud og købte mig min første hat. Siden dengang har jeg haft lyst til at udvide min samling et par gange. Jeg har godt nok ikke så mange endnu, men det er rigeligt til mit behov. I gennemsnit går jeg nok med hat 1 eller 2 gange om måneden, så slidte er de i hvert fald ikke ;-) Hattene er stort set alle fra highstreet kæder, øverst fra venstre er det Monki, købt på ferie, H&M, Dixie og H&M.


Det kunne være sjovt at høre om i samler på noget? Måske er der flere derude med en lille hatte samling...?

x

26.3.11

Dag 26

Source: google

"Favoritband for tiden"

Har ingen. Men favoritsanger derimod. Jeg er inde i en "jeg elsker Lykke Li" periode. Og hvor er hun dog smuk! Hendes stemme er så unik og jeg elsker alt hendes musik.

Hopper i seng, er alt for træt til at blogge. Sov godt.

x

25.3.11

Dag 25: What's in my bag?


"Hvad har du i din taske?"

Tasken på billedet er den taske jeg bruger mest i min hverdag, da den passer til stort set alting. Den kan rumme lige præcis det jeg har behov for, og så betyder den noget helt særligt for mig. Mine forældre var i Paris for lang tid siden og da de kom hjem, havde de denne lækre taske med til mig. Den er af mærket Pierre Cardin og den er slidt men på en fed måde. I den har jeg altid: min Monki pung, mine solbriller fra H&M, en god håndcreme (denne gang en fra Vaseline), min mobil (som jeg elsker farven på btw), mine nøgler med et styks mini eiffeltårn og den ting jeg aldrig forlader huset uden, mentholatum læbepomaden. Som i nok kan se så bærer jeg ikke rundt på særlig meget, men jeg har aldrig rigtig behov for f.eks. at have min makeup med mig (da jeg næsten aldrig bruger makeup). Hvis jeg nu skal til fest så kan jeg godt finde på at tage en mascara med i tasken, men så er jeg også vild ;-)


Kan i have en god fredag aften! Jeg skal intet vildt, derfor sidder jeg nu bare og læser de 266 ulæste bloglovin posts igennem. Det er altså også hyggeligt! Mangler bare lige en god kop the :-)

24.3.11

Dag 24

Billeder fra 1and1is2.tumblr.com og andre Tumblrs

"Hvad du end har lyst til"

Har lyst til at vise jer disse smukke billeder. Jeg elsker at de er så stemnings fyldte og hyggelige.

God aften til jer!
kys

23.3.11

Dag 23


"Det sidste du spiste og drak"

Ahhhhh hvor rart. The og bland selv slik, direkte fra ens søde farmor :-) Nu: under dynen og dybt godnat. Sov godt!

22.3.11

Dag 22

"Dit favoritalbum"

Jeg køber ikke rigtigt cd'er. Jeg hører altid mit musik på computeren, låner cd'er af venner og sådan. Men hvis/når jeg skal ud og købe noget god musik så skal det helt klart være med disse lækre damer:

Medina (min all time favorite :-))
Lykke Li
Fallulah
Sia

(Alle billeder er fundet via Google.dk)

21.3.11

Dag 21


"Et screenshot af skrivebordet på din computer"

Jeg skifter regelmæssigt mit baggrundbillede, da jeg hele tiden falder over nye og inspirerende billeder. Når jeg har billedet som baggrund tænker jeg ekstra meget på det, og lide netop dette billede synes jeg er virkelig lækkert! Den tattoo er så flot! Jeg får helt lyst til selv at få en tatovering når jeg ser billeder som dette. Så smukt!

Sov godt søde læsere!

20.3.11

Dag 19 + dag 20

Dag 19: "Dine kælenavne og grunden til at du har dem"

Jeg er igennem årene blevet kaldt en masse mærkelige ting, men de kælenavne der er holdt ved er emsi, emsen og emmi. Grunden må være at det er lidt sjovere at sige, end bare Emma. Det er kun mine veninder der bruger dem :-)



Dag 20: "Et billede der får dig til at smile"

Ovenstående billede, fordi alting bare var sjovere dengang. Gid man var barn igen..

18.3.11

Dag 17 + dag 18

Dag 17: "Noget du har lavet helt selv"

Må skuffe jer her. Har absolut intet jeg har lavet selv. Sidst jeg lavede noget selv var da jeg strikkede et pudebetræk tilbage i 6. klasse. Alle andre ting jeg selv har lavet, har jeg givet til min familie. Jeg ville supergerne være god til at sy ting, men jeg har hverken tid til at sy eller råd til en symaskine, og har absolut heller ikke gode erfaringer med sådanne maskiner. Så i må nøjes med min talentløshed :-)


Billede fra filmen "Vanvittig forelsket"

Dag 18: "Den sidste film du så"
Den sidste film jeg så var filmen 'Vanvittig forelsket'. Den handler om kærlighed og besættelse, og er simpelthen sådan en god film. Jeg blev virkelig rørt da jeg så den, og havde helt ondt af Daniel (som er hovedpersonen). Han går igennem så meget, og man kan bare mærke hvor svært han har det. Virkelig en god film! At den er dansk overrasker mig ikke, da jeg synes vi danskere er virkelig dygtige til at lave spændende dramaer. Så kan anbefale denne (som bonus kan jeg sige at Cyron Melville er alt for kær i filmen) ;-)

Jeg fik forresten købt et par sko idag, dem får i af se på et eller andet tidspunkt når jeg lige får tid til at trække vejret igen :-) Jeg hopper i bad nu, og så er det ellers godnat. Vi skal køre klokken 6 imorgen, og jeg vil helst gerne undgå hængeøjne til en semifinale i Elite Model Look, derfor skal jeg tidligt i seng. Og så på en fredag, øv altså.

16.3.11

Dag 16


"Et billede af dig fra idag"

Indrømmet, dette billede er slet ikke fra idag, men jeg har bare makeupfri dag idag og ja, jeg har slet ikke nogle pæne billeder at vise jer, derfor får i dette i stedet for. Det er fra i fredags så helt gammelt er det ikke :-)

Som jeg skrev igår så skete der noget vildt. Jeg blev efter skole ringet op af én fra Elite Model Management, der kunne fortælle mig at jeg var gået videre i Elite Model Look 2011. Wow! Tror i lige jeg gik i koma? Jeg er gået videre. Det er helt vildt (Ja, jeg er i mangel på ord lige pt. derfor er alting vildt). Jeg blev overrasket, altså man håber jo altid, men når det så sker, så er det en helt anden sag. Jeg er gået videre til semifinalen som finder sted lørdag i ... wait for it ... København! Derfor tager jeg verdens hurtigste beslutning og får kapret min mor + papmorfar, så de kan køre mig derover og så jeg har nogen at støtte op af når jeg lige indseer hvilken situation jeg er i. Derovre skal jeg bruge hele dagen sammen med de andre semifinalister, vi skal træne catwalk, vi får lagt makeup (af GOSH makeup artister), vi får sat hår, vi bliver klædt på (af Vila og Aldo, der er hovedsponsere i denne konkurrence) og sidst men absolut ikke mindst skal vi så gå catwalk foran alle Fiskotorvets gæster samt de tre dommere. Dommerne er Munir Bouylud (Direktør for Elite), Louise Stenbjerre (chefredaktør for Sirene) og Gun Britt (hår stylist). I kan ikke forestille jer hvor nervøs jeg er allerede nu! Åh, alle de mennesker der kommer til at stå der og kigge på lille mig. Det værste er når de så skal udvælge finalisterne. NERVER PÅ! Jeg håber selvfølgelig (og krydser med arme og ben) på at jeg går videre til finalen, men jeg vil samtidig bare nyde oplevelsen og så prøve at acceptere hvis jeg ikke går videre. Det kan jo trods alt godt ske, så i mit hovede skal jeg hverken have for høje forventinger, men samtidig brænde for det og være entusiastisk. Tricky. Ingen tvivl, jeg glæder mig i hvert fald!


Forresten kan det godt være der bliver lidt stille på bloggen de næste par dage. Jeg vil forsøge at blogge (jeg kan jo heller ikke lade være ;-)) men jeg skal samtidig lige have samlet mig selv inden jeg drager mod storbyen Kbh. Der kommer i hvert fald et par indlæg imorgen, og nok også et fredag, men lørdag er jeg busy doing model stuff :-) Jeg besvarer selvfølgelig stadig kommentarer.

Sov godt.

15.3.11

Music (Dag 15)

"Nævn de 10 første sange på din ipod når den er på shuffle"

Jeg bruger ikke rigtig det der shuffle (ved heller ikke hvordan man gør, pinligt...) jeg tænder egentlig bare for min ipod og lader den køre derudad :-)
Men i kan da få de 10 sange jeg lytter mest til for tiden.

1 Victoria Maggio - Måndagsbarn
2 Fallulah - Out of it
3 Medina - Gutter
4 Duck Sauce - Barbra Streisand
5 Electric Lady Lab - You & Me
6 Fallulah - Bridges
7 Lykke li - Dance dance dance
8 Sia - Clap your hands
9 Medina - Addiction
10 The Blue Van - There goes my love

Som i kan se så er det en blandet landhandel, men det er alt sammen musik der gør mig glad eller får mig til at smile, og det er det vigtigste.

Hopper på hovedet i seng, godnat til jer :-)

13.3.11

Dag 12 + dag 13


"Hvordan fandt du blogspot og hvorfor blogger du"
Jeg har i noget der ligner et år fulgt med på en masse andre dejlige blogs, og så ville jeg også selv lige prøve :-)

"Dit celebrity crush"
Modellen Fransisco Lachowski<3<3<3 den lækreste! Han er helt klart min drømmefyr og også mit celebrity crush! Hans smil, hans ansigt, hans krop. Uhm.
Hvem er jeres celebrity crush?

11.3.11

Dag 11

"En Youtube video du specielt godt kan lide"



Jeg elsker denne, både pga. den fantastiske musik men også den alt for fede video. Det er en stopmotion film som i nok kan se, hvilket betyder at den er lavet af en masse billeder sat sammen. Hvor sejt er det ikke lige? :-)

Jeg er faktisk på ved ud af døren as we speek. Jeg skal til en såkaldt sleep in på min skole. En masse fra min klasse kommer og så skal vi ellers bare se film og spise slik til den lyse morgen. Det skal nok blive hyggeligt :-)

Hvad skal i lave på en fredag aften?

10.3.11

Dag 10


En madvare du kunne leve af

Cupcakes! Ej hvor er jeg et kagehovede, men jeg elsker dem seriøst! Da jeg bagte overstående, havde jeg lyst til at spise dem alle, på én gang. Det her er lidt pinligt at fortælle, men på en dag spiste jeg altså 5 hele cupcakes. Men det er bare vores lille hemmelighed, ikke? ;-)

9.3.11

Dag 8 + dag 9


Dag 8: Dine mål/gøremål for denne måned og hvorfor

Landet ligger sådan at jeg i uge 13 skal på en tur med min klasse. Vi skal en tur til Edinburgh der ligger i Skotland. Derfor vil jeg gerne gøre mig klar til denne tur. Jeg skal have gjort mig selv klar på at skulle sove ved nogle fremmede, snakke et andet sprog og være et helt andet sted. Det kan godt være det lyder mærkeligt, men jeg har bare et mål for denne måned at gøre mig selv mentalt klar på denne tur. Jeg skal egentlig nok også have købt noget tøj, så jeg er klar på den front også. Hvad har man overhovedet på når man er i Skotland? Jeg kunne selvfølgelig troppe op med sækkepipe und alles, meeen jeg tror jeg holder mig til noget lidt mere casual ;-)

Dag 9: Noget du er stolt af fra sidste måned
Noget af det jeg er stolt af fra sidste måned er mit job. Sidste måned havde jeg jo vinterferie, men valgte at tage nogle vagter i stedet for at ligge og putte med min dyne derhjemme. Derfor var løn checken jo ekstra god, og det er jeg rigtig stolt af! Jeg følte mig rigtig voksen da jeg sagde ja tak til de der vagter, og ekstra penge er rigtig lækkert!

7.3.11

Dag 7


"Et billede af dig og din nærmeste ven"

Efter at have læst og drejet dagens udfordring omkring 10 gange, fik jeg endelig en idé. Så her har i min nærmeste ven (okay rimelig øv hvis min nærmeste ven var en hund, men som jeg nævnte i mit tidligere indlæg har jeg ikke lyst til at lægge billeder af mine veninder på bloggen, i hvert fald ikke endnu). Min hund, Bella, er af racen cavalier king charles spaniel og er noget af det skønneste der findes! Hun er en frisk og livlig hund på godt tre menneske år, hvilket vel svarer til omkring de 21 (hunde) år, så der er gang i hende ;-) Hun er på den anden side utrolig doven, hvilket passer meget godt til mig og mine behov. Hun ligger for det meste i min seng og kigger på mig med sine store dejlige hundeøjne (ligesom billedet over). I har godt set de der tegnefilm hvor hunden er næsten identisk med ejeren ikke? Selvom det nok ikke er helt muligt, så passer det meget godt på mig og Bella. Begge luddovne, begge mørkt hår og krøller og begge nogle skønne piger (må godt være selvglad her ;-)). Når ja, så siger man jo også at hunden er menneskets bedsteven, hvilket jeg begynder at tro mere og mere på. Hun er altid glad når man vender hjem efter en lang dag og møder en med et stort kys. Jeg kunne heller ikke forestille mig hverdagen uden hende. Så er det vidst også slut for den kærligheds historie :-)

Det kunne være sjovt at høre om i derude har nogle kæledyr i holder specielt meget af? Eller om jeg bare har et meget specielt forhold til min hund? Fortæl!

6.3.11

Dag 6

"Et billede af dig fra 2007"

Sagen er den at dette billede faktisk ikke er fra 2007, men fra 2009. Jeg ledte og jeg ledte, men jeg kunne slet ikke finde noget billede af mig selv fra 2007 som ikke var et eller andet usmageligt billede taget i en helt forkert vinkel med en skod Sony mobil.. Så det blev dette i stedet. Jeg håber i overlever :-) Billeder er fra en ferie til Tyrkiet i september måned. Åh gud hvor var jeg brun dengang! Jeg glæder mig virkelig til at det bliver sommer og godt vejr igen...


Den kommende uge er min kalender rimelig booked. Der skal ske lidt mere end den almindelig (og kedelige) hverdag jeg efterhånden kører rutine på. Jeg skal nok sige lidt mere om det, men hver ting til sin tid ;-)

5.3.11

Dag 5

"En hjemmeside du bruger jævnligt"

Jeg er tit på nettet, og kan let bruge en hel dag på at sidde og læse blogs, kigge på tøj og alt muligt andet. Én hjemmeside jeg rigtig tit bruger er Topshop's hjemmeside. Jeg tjekker den mindst et par gange om ugen, og det mærkelige er at jeg faktisk aldrig har købt noget på hjemmesiden, eller nogen anden hjemmeside. Men jeg kan rigtig godt lide at sidde og bladre igennem de uendeligt mange sider og blive inspireret af forskellige stykker tøj. Jeg bliver rigtig tit fristet, men der er bare et eller andet ved det at købe noget på nettet jeg er lidt skræmt af. Det er egentlig ikke fordi jeg er bange for at tingene bliver væk i posten, eller at jeg ikke får dem, det er bare det der med at man ikke kan røre tøjet og prøve det på inden man bruger penge på det. En af de gode ting ved netop Topshop's side er at de har så meget tøj at der er noget til (næsten) alle stilarter. Jeg sad og kiggede derinde idag, for at lave en lille collage til jer, men endte i to vidt forskellige stil arter. Den første:
Jeg er helt vild med den minimalistiske og rå stil. Jeg overvejer virkelig at investere i læder jakken, fordi jeg faktisk ikke ejer nogen læder jakke, og jeg føler virkelig at jeg mangler én. Denne koster 1430 kroner, så det er heller ikke en dårlig pris.
Link til tøjet: vinrød lang nederdel, læderjakken, de meget seje og anderledes solbriller, den lækre basis læder nederdel, den lange creamfarvede kjole.

Den anden collage:
Som i nok kan se, er disse ting i en helt anden boldgade en den første collage. Til sommer vil jeg virkelig prøve at satse på det rå og slidte look. Med cropped shirts, slidte shorts, en masse forvaskede tshirts, seje solbriller, frynser, læder og det amerikanske flag-print. Jeg er helt vild med sammensætningen af højtaljede shorts (i mit tilfælde nok Levi's da jeg elsker Levi's shorts) og korte trøjer der ikke er alt for korte, men går dertil hvor man lige kan skimte bart men ikke er for billig. Tilsæt et par rå støvler (som f.eks. Dr. martens), rodet og tilfældigt hår og solbriller og du er god to go. Jeg ved endnu ikke om stilen er 100% mig, da jeg ikke har haft chancen for at teste den (der er jo sne udenfor....) men jeg skal i hvert fald afprøve det til sommer. Jeg har så mange inspirations billeder gemt på min pc, og cirka halvdelen af dem består af piger i looks som det jeg lige beskev. Så afprøves det skal det! :-)
Link til tøjet: den grå med print, de runde solbriller, shortsene med flag print, solbriller med skildpadde mønster, stars and stipes top, den med frynser, den grå top med 'store armhuller'.


En anden hjemmeside jeg bruger rigtig tit er Bloglovin. Det er virkelig en smart måde at følge blogs på, kan kun anbefale det! Og så jeg vil da lige huske jer på at i kan følge mig via Bloglovin ved at trykke på "Follow this blog" knappen ude i højre side :-)

God lørdag aften!