29.9.11

Sadness is a blessing

Et lille detalje billede af mit outfit idag. 

Idag har været endnu en helt almindelig skoledag, med lidt for mange lektier og kedelige samfundsfags timer. Åh hvor jeg dog glæder mig til weekenden.

For at snakke om noget helt andet (som også er grunden til titlen), så fik jeg idag en mail fra Unique Models. Det var nemlig det svar som jeg har ventet på i tre uger nu. De skrev at jeg ikke "passede ind i den profil de søger" og at de desværre ikke kunne tage mig ind. Øv for en træls grund at få. Jeg havde virkelig håbet på at denne gang var lykkens gang, men det var det ikke. Jeg blev simpelthen ked af det, og tårene begyndte også at trille ligeså stille ned over min kind da jeg læste mailen igen og igen. Når nu det er min store drøm, så er det godt nok en lorte fornemmelse man får når man modtager sådan en mail. Jeg har derfor også tænkt utrolig meget over tingene idag, og om det jeg gør overhovedet er rigtigt. Om det er dumt af mig at søge ind på et bureau, om jeg overhovedet egner mig som model og om jeg skal give op nu. Jeg føler at jeg har prøvet så mange gange nu. Jeg føler mig helt håbløs. Nu må i ikke misforstå mig, for jeg giver altså ikke helt op endnu. Jeg har virkelig bare brug for at fortælle jer om hvordan jeg føler lige nu. Og nej, det her er heller ikke skrevet for at få medlidenhed fra jer.

Jeg lader tårene trille lige så stille, mens jeg trøsterspiser hjemmelavet æblekage og hører denne smukke sang af Lykke Li. Godnat.

10 kommentarer:

  1. Træls at høre, du skal ikke give op! Du er rigtig smuk søde Emma :-). Du skal nok blive model en dag - det er jeg sikker på! Keeeeeep going.

    SvarSlet
  2. Hej Emma.
    Vil lige starte med at sige, at jeg må ingen måde skriver dette, pga. medlidenhed, men bare fordi, du skal vide det.

    Det er super træls at få afslag på afslag, og jeg kan godt forstå, at du lige nu mest af alt har lyst til at give op. Tro mig, jeg kender følelsen. Men jeg synes du skal blive ved med at kæmpe for det, du ønsker, og forsøge igen, når du føler du har mod på det. Du er jo en smuk pige, så det skal nok lykkedes for dig på et tidspunkt.

    kh Julie P
    - www.thisisjuliee.blogspot.com

    SvarSlet
  3. Fortsæt din drøm! Du må virkelig ikke give op, for du er så køn, at du nok skal blive til noget en dag!

    SvarSlet
  4. Jeg forstår dig, helt bestemt, men fortsæt! Jeg er sikker på, at du nok skal nå din drøm! :-)

    walkblack.blogspot.com

    SvarSlet
  5. Øv!
    Men jeg kan huske, at modellerne i America's Next Topmodel ALTID får at vide, at man får 10000 afbud, men hvis man bare bliver ved, så finder man et sted, hvor man passer ind, helt perfekt!

    SvarSlet
  6. Giv aldrig op! Du er så utrolig smuk, og der er helt sikkert chance for at du bliver model en dag! Bare lov mig at du ikke giver op :)

    SvarSlet
  7. Det er din drøm Emma. Jeg er sikker på at du bliver en stor model en dag, for du er jo så smuk. Du skal bare bevare troen, og jeg tror heller ikke at du er en der bare giver op!

    Desuden ser det virkelig smukt ud med kraven!(:

    SvarSlet
  8. Jeg er enig med de andre, du skal ikke give op! Jeg forstår dig fuldt ud, det er så hårdt at få afslag.. Men derfor er der ingen grund til at give op, af den grund!

    http://lifeofleonora.blogspot.com/

    SvarSlet
  9. Hej!
    Jeg er selv model, dog er jeg kun 1.71 cm. Nu ved jeg ikke hvor høj du er. Men jeg synes du skal prøve at søge ind ved scoop models. De har desværre kun en afdeling i København, og det er selvfølgelig meget langt at rejse for dig. Men hvis du virkelig brænder for det, så synes jeg du skal prøve derover! De er vildt søde, og de er meget fleksible. De leder kun efter modeller med et specielt udtryk, og det har du jo! :-)

    SvarSlet
  10. I er seriøst for dejlige, tak <3

    SvarSlet