1.3.11

Dag 1

"Et billede af dig selv taget for nyligt og 5 tilfældige facts om dig selv."

Billedet er taget af S, da vi var sammen i fredags.

1. Jeg har en kæmpe kærlighed til himlen, skyer, stjerner og alt andet deroppe. Noget af det bedste jeg ved er en sommerdag at ligge og kigge op på skyerne og dagdrømme om alt muligt. Jeg elsker også at gå og kigge op på stjernerne på himlen, jo længere du kigger, jo flere kan du se. Jeg er også så heldig at have et tagvindue på mit værelse, så jeg om natten kan ligge og kigge på stjerner, det er altså utrolig hyggeligt!
2. Ingen i min omganskreds ved at jeg blogger. Jeg vil meget gerne beholde det sådan, da jeg ser bloggen som mit frirum, mit univers. Dette ville slet ikke være det samme for mig, hvis min familie sad og læste med.
3. Min største drøm er at blive model. Jeg har i noget tid deltaget i forskellige castings, men det har endnu ikke givet pote. Jeg giver dog ikke op så let! Det skal nok lykkedes for mig. Jeg skal bare lige finde ud af hvordan :-)
4. Jeg er skide paranoid. Jeg lever i konstant frygt (okay, overdrivelse fremmer forståelse...) for at blive kørt ned, at der går ild i mit hus, at vi har indbrud, at nogen jeg kender dør, mørke, at køre for hurtigt i bil og derfor køre galt, at svømme der hvor jeg ikke kan se bunden, hajer og listen bliver ved! Det værste må nok være da jeg engang i oktober så "Paranormal Activity". Siden dengang har jeg haft mareridt om dæmoner og ånder. Ikke sjovt, skulle jeg hilse og sige!
5. Jeg elsker kage, slik og andre søde sager. Jeg takker gud hver evig eneste dag, for at være født med så høj en forbrænding som jeg har, fordi jeg derfor kan spise så utrolig meget at i ikke ville tro jeres egen øjne hvis i så det, og alligevel være undervægtig. Det kan godt gå hen og blive lidt ulækkert i længden, men når jeg ikke tager på af det, hvorfor så holde sig fra alt det søde? ;-)

Jeg er næsten lidt skræmt for at skulle sende nogle af mine små "hemmeligheder" ud på det store internet, men jeg synes samtidig det er sjovt at læse sådanne facts på andre blogge, så skulle i da også vide nogle sjove og mærkelige ting om mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar