10.4.11

Edinburgh snapshots (del 1)

Jeg advarer lige, da dette bliver et meget langt indlæg med en hulens masse billeder. Hvis i ikke kan holde til det, så tryk hurtigt videre ;-)
Jeg har jo lovet at vise jer en masse billeder fra min tur, så her kommer de! Jeg har delt indlægget op i 2, da det tog overhånd med alle billeder på én gang. Her får i derfor billederne fra mandag og tirsdag. Kig med :-)


Mandag
Først kørte vi i tog i en evighed (okay 5 timer, men det er næsten det samme ikke?....). Jeg brugte tiden på at høre god musik som Fallulah og Lykke li.

Vi krydsede det store hav og var lige pludselig på Sjælland, hvilket i sig selv er stort for en Aalborgenser som mig ;-)

Jeg købte god læsning til flyveturen. De sædvandlige Elle og Costume er og bliver favorit bladene.

Vi hoppede på flyet og var på vej mod Skotland. Alt imens kunne man betragte jorden oppefra. Og sikke et smukt syn!

Vi så tegnefilm ombord på flyet. Jeg så med, egentlig mest fordi det mindede mig om barndommen (og så var det altså også lidt sjovt ;-))

Se lige skumfidus-land dernede! Ihh hvor er det altså flot.

Endelig fremme! Klokken var omkring seks, og vi havde rejst siden klokken ni. Lang dag, og ikke slut endnu. Suk.

Jeg nåede ikke at få et billede af den seje dobbeldækker bus vi kørte i, men som i kan se på billedet var den udstyret med neonpink lys og mindede mest af alt om at være i Monki's prøverum. Skægt :-)

Første glimt af Edinburgh by! Her blev vi afhentet af vores værtsfamilier og kørte med dem hjem til en god lang nattesøvn.



Tirsdag
Vi startede dagen med et besøg på det flotte Edinburgh Castle.

Og der var en hulens god udsigt!!

Vejret var overskyet, så jeg fik mig en god varm kop kakao. Det hjalp på humøret :-)

Jeg legede vaskeægte turist og fik taget billeder i en sej telefonboks.

Der var mange hyggelige huse i Edinburgh by.

Denne dag var vi meget heldige, da der stort set ingen mennesker var i byen. Om onsdagen og torsdagen var det dog ikke sådan. Der var det stort set umuligt at krydse gaden uden at blive trådt ihjel af folk.

Den butik vi brugte mest tid i derovre var uden tvivl Topshop! Jeg kunne have købt mig fattig i den butik, gjorde det dog ikke. Trøster mig selv med at jeg altid kan købe tingene på hjemmesiden, hvis jeg fortryder :-)

Jeg prøvede nogle virkelig fede lædershorts og en sej top. Det perfekte sommersæt i mine øjne! Mine veninder synes dog det var lidt våget.. Hvad snakker de dog om? ;-)

Sidste billede i får at se idag er af hundehvalpen Millie. Millie boede ved den værtsfamilie mig og min veninde J boede ved. Sikke en sød vuf! Hun mindede mig konstant om min egen hund Bella (der er af samme race).

Jeg håber ikke jeg har kedet jer ihjel med alle de billeder ;-) Jeg nåede at få taget 500 billeder på de 5 dage vi var derovre, så det krævede sit at sortere i dem til dette indlæg. Jeg har intet overblik over hvornår anden del kommer på bloggen, og i har stadig til gode at se de ting jeg købte. Oven i det så har jeg også spørgerunden jeg skal have svaret på, så jeg har da lidt at se til :-)



Jeg håber at i alle har haft en god søndag! x

4 kommentarer:

  1. Du har slet ikke kedet mig ihjel - dejligt du har skrevet tekst under alle billederne, så man ved hvad man ser og sådan. Uden det, kunne det hurtigt blive kedeligt :-)

    SvarSlet
  2. Jeg synes virkelig heller ikke, at det var kedeligt! Det er nogle rigtig gode billeder :)

    SvarSlet
  3. Tak! Det er dejligt med noget positiv respons:-)

    SvarSlet